Vi har set men ignoreret denne restaurant i adskillige år. I går aftes prøvede vi den så, i søgningen efter (relativ) sund mad der smager af noget. Vi fandt ud af det er tyrkisk og ligger lige på Wittenbergplatz. YES!
Vi er så glade for at vi gik ind på denne restaurant. Lokalet er flot, betjeningen i top og maden perfekt. Så godt at Louise i dag udbrød ‘Det mad vi fik i går var det bedste jeg nogensinde har fået. Det smagte mother fucking godt, og jeg vil godt have det samme i dag’ – og dette skal ses i relief til at det pt er ‘spargel saison’.
Vi fik en lille forret, de 3 runde ‘mini pizzaer’ med det mundrette navn ‘Findik Lahmacun’. Louise fik ‘Ali Nazik’ og det var VIRKELIG godt. Jeg fik ‘Lokum Iskender’ 🤣 det er unfair at skrive at jeg skulle have luret det på navnet, for det smagte faktisk godt, men Louises smagte meget bedre. Dertil fik vi et lille grøntsagsmix – rigtigt godt. Og til sidst, husets vin er supergod og selvfølgelig tyrkisk.
Baba Pirzola, Bayreutherstrasse 35, 10789