Da jeg i efteråret 2021 købte 2 vinreoler af en flink mand i Hillerød havde vi en passioneret Berlin-snak – super hyggeligt. Her fik jeg den varmeste anbefaling af Dicke Wirtin. April ’22 var vi forbi en regnfuld kold mandag aften. Der var sgu fyldt, så uden reservation ingen adgang.
Vi er egentlig vilde med stedet. Det er virkelig en ærke tysk knejpe. Når man sidder og studerer hvem de øvrige gæster er, så er der både lokale, men endnu flere turister. Det sidste trækker ned for os, som i egen arrogance ikke betragter os som turister.
For selve stedet vil vi klart komme retur, servicen var også rigtig god. Vi var ikke begejstrede over udvalget på menukortet – men det er vores problem. Vi kan sagtens se os selv sidde der og nyde kolde fadøl en hel aften.
Prøv det og bedøm selv.
Carmerstraße 9, 10623 Berlin (gå afstand fra Savigny Platz)