
Hvis du – ligesom mig – sætter pris på fred og ro efter en dag i naturen, så er Hotel Hasselhof i Braunlage et sted, du bør kende.
Hotellet har en varme og ro, man mærker med det samme. Værelserne er rummelige, sengene gode, og mange har balkon med kig ud over træerne. Det føles hjemligt – på den der måde, hvor man automatisk taler lidt langsommere og trækker vejret lidt dybere.
Ejerne er super flinke og hjælpsomme.
Morgenmaden er klassisk tysk med det hele. Der er en god indendørs pool, og bagefter kan man tage sig en tur i saunaen.
Vi boede der i to nætter og følte os virkelig godt tilpas. Vi vil helt klart bo der igen.
Schützenstraße 6, 38700 Braunlage, Tyskland